WHR - Et dejligt sted at være..

Her kommer det længe ventede indlæg om WHR:

WHR (Women for Human Rights) er en nyere hjælpeorganisation for enlige kvinder - hovedsaligt enker. Organisationen blev etableret i 1994 af Lily Thapa (som vi har skrevet rigtigt meget med inden afrejsen) og organisationen  er ikke-statslig dvs. at regeringen ikke har nogen indflydelse på deres arbejde. De arbejder i 54 forskellige distrikter rundt om i Nepal og har over 45.000 medlemmer.  Deres arbejde går ud på at støtte de enlige kvinder med deres problemer i samfundet. Deres mål er et samfund, hvor enlige kvinder er respekteret og på lige fod med alle andre. De enlige kvinder skal blive selvstændige og uafhængige.
Diskrimination af kvinder, blev ikke set som et problem før WHR’s opstart. Men allerede nu, 12 år efter, har de skabt store forbedringer. De har sågar fået ændret nogle af de mange diskriminerende love fx:

Før	Nu
Enlige kvinder skal være 35 år for at arve ejendommen efter mandens død	Nu skal de ikke være 35 år
Hvis kvinder bliver gift igen, skal de  fraskrive sig deres rettigheden til den afdøde mands ejendom	Nu har de ret til at beholde den afdøde mands ejendom efter nyt ægteskab
Ingen understøttelse til enlige kvinder	Kvinder i en svær situation modtager månedlig understøttelse fra regeringen uanset alder
Enlige kvinder har brug for tilladelse fra det mandlige medlem i familien for at få et pas	De har ret til at få et pas, uden mandlige samtykke
En enlig kvinde skal have tilladelse fra sin søn over 16 år og ugifte datter, til at sælge eller give sin del af ejendommen væk	Nu har de ret til at sælge og overføre ejerskab uden tilladelse fra sine voksne børn
For at beholde sin ejendom, må den enlige kvinde ikke have sex efter mandens død.	Definitionen af uskyld var ikke tydelig og nu ordet fjernet.
Enlige kvinder (enker) har ret til at få månedlig understøttelse efter, at de er fyldt 60 år	Enlige kvinder (enker) behøver ikke at være 60 år for at få understøttelse

 I dagens Nepal er man som enlig kvinde rigtig dårligt stillet i samfundet både økonomisk, politisk og socialt, de bliver nærmest udstødt. Der er ingen hjælp at hente fra hverken familien eller regeringen. Også børn af enker lider under diskriminationen. De bliver automatisk set ned på og får sjældent en ordentlig uddannelse.   Et stort problem er at enker har svært ved at blive gift igen, da de ses som ’ulykkesbringere’. Oprindeligt skulle de også gøre sig synlige ved at gå i hvide kjoler, men heldigvis tolereres lyse farver også nu om dage. 
Mange af de kvinder, de hjælper, er mellem 20-30 år og pga. deres unge alder, har de svært ved at klare sig selv. I sådanne tilfælde støtter WHR dem med stipendier, så de kan få en ordentlig uddannelse. En uddannelse er i Nepal lig med et bedre liv. Og som det desværre ser ud nu, er det kun 2 % af alle enlige kvinder, som har en studentereksamen. Derudover har WHR opstartet en masse hjælpeprogrammer, hvor kvinderne lærer at blive uafhængige - bl.a. kontrollere egen økonomi.

WHR har gjort en stor forskel ved hjælp af nogle få kvinder, som er villige til at gå imod strømmen og udtrykke deres mening. Vi har kæmpe respekt for deres arbejde og alle de kvinder, som tør sige fra. 
Keep on the good work!

Home sweet home ♥

Så er vi kommet tilbage til det kolde, hvide Danmark, eller det vil sige at vi kom hjem for en uges tid siden..hæhæ
Grunden til at vi først skriver nu er, at vi er dovne! Ej pjatter bare! lol…
Men det hele har bare været så overvældende, hektisk, stort og alt det som det indebærer at komme hjem efter et så stort kulturmøde. Vi er først lige begyndt at komme os over jetlag, sygdom og et meget rundtosset hoved!
Vi har fået udforsket en helt anden verden, fået be- og afkræftet en masse fordomme om Nepal/ulande, og ikke mindst fået prøvet nogen grænser af. Specielt opholdet oppe i landsbyerne var virkelig et af højdepunkterne ved vores fantastiske tur. Det har virkelig været en af de fedeste og mest givende 'ekspeditioner' vi nogensinde har begivet os ud på.

WE LOVE NEPAL <3

NEVER ENDING PEACE AND LOVE

WHR, Danske Ambassade, Stupa = Great day!

Mie, Srijana, Emilie og Astrid i mødelokalet på WHR.

Puuuha! Sikke en dag, igen! I dag har vi været ude at besøge hjælpeorganisationen WHR (Women for Human Rights), som vi har skrevet en del med over mail. Det var virkelig en stor oplevelse! Vi fik lov til at snakke med Srijana, som er en del af ledelsen. Hun var virkelig sød og åben over for os, og vi fik lov til at stille hende en masse spørgsmål om både WHR og hendes personlige liv. For os var det helt sikkert mest spændende at høre om hende og hendes liv. Selvfølgelig var det også rigtig interessant at høre om organisationen og om hendes arbejde, men det kunne vi nok på en måde have læst i en bog.
Dét at høre om hendes liv, om hvordan hun følte diskriminationen på egen krop, var virkelig spændende! Srijana mistede sine forældre i en meget tidlig alder og blev derfor opfostret af sin ældre søster. I Nepal bliver et forældreløst barn udstødt fra samfundet og fra sin familie. Srijana fik ingen hjælp fra andre end sin søster, og alligevel kæmpede hun sig op, fik en virkelig god uddannelse, blev gift og har nu en søn.

Hun er virkelig en bemærkelsesværdig kvinde. Hun har sine egne holdninger, som hun står fast ved, selv når hendes mand modargumenterer dem. Lysten til at kæmpe for kvinders rettigheder stammer fra nærmest hele hendes liv. Hun mødte modgang og spørgsmålet "Hvorfor?" spirede frem i hendes tanker. "Hvorfor må man som kvinde ikke have sin egen mening?" Hvorfor er kvinder meget lavere stillet end mænd?" "Hvorfor kan man ikke få en ordentlig uddannelse, bare fordi man er kvinde?" "Why can't I do that, just because I'm a woman?" citat Srijana.

Det var blot nogle af de ting, vi fandt ud af gennem interviewet. Det har været en meget begivenhedsrig dag. Som sagt var vi på besøg hos WHR, meeeeen vi tog da også lige et smut forbi Den Danske Ambassade, hvor vi fik en rundvisning af selveste vicekonsulen sammen med resten af nepalholdet. Derudover fik vi også en masse at vide omkring udviklingsbistanden i Nepal. Bagefter tog vi videre til én af verdens største stupaer. Og til jer der ikke ved, hvad en stupa er, så er det et buddhistisk tempel. Den var enormt smuk! Den gik vi lige en runde på og så skulle vi ellers have aftensmad. Det var godt nok stærkt! Men momo'erne smagte deeejligt. MUMS!

Den storslåede stupa, som er en af verdens største.

Så gik turen ellers tilbage til hotellet, hvor vi nu prøver at genskabe det indlæg, som computeren lige har slettet, fordi den fuckede. FAIL!

Os i verdens mindste taxa!!

Kulturchok i Nepal...

Det er sådan cirkus 9 timer siden, at vi landede i Kathmandu lufthavn og hold da  helt op! Totalt surrealistisk! Kæmpe kulturchok lige fra begyndelsen. Det første vi mødte, da vi trådte ud af lufthavnen, var en masse stirrende nepalesere. De kiggede på os, som var vi en flok idioter! Men heldigvis blev vi varmt modtaget af Olavs nepalesiske kontaktperson Bidur, som havde sørget for, at vi alle fik en meget flot blomsterkrans om halsen. Et fint fællesbillede blev taget, og bagagen blev smidt op på bustaget imens vi blev gennet ind i en lille bus. Det var begyndelsen på køreturen ned ad de snoede, bumlede, fyldte og beskidte gader. Udmagrede hunde lå overalt, aber klatrede rundt på murene og i alt sin randomness stod der en ko med sin kalv midt i, hvad der lignede et lyskryds (Jaaah..tror ikke de kender til trafikregler i Nepal!)

Efter 20 minutters kulturchok og rystetur i den lille bus, ankom vi til Hotel Thamel, hvor vi i dette øjeblik sidder på et f***ing koldt hotelværelse! Klokken er 20.30 lokaltid, og vi har lige været ude at spise på Tom and Jerrys pub... Det var ikke helt dårligt efter den noget alternative flymad ;-)
Vi har også lige skypet med Rita, den ene af vores kontakter her i Kathmandu, som vi muligvis skal mødes med her en af dagene, inden vi hver især skal til tre forskellige steder i Himalayabjergene.

GODNAT!

Nepalesiske kvinders vilkår

Jaaah vi vil lige informere jer lidt på forhånd om kvinders vilkår i Nepal.
(Nej, det er ikke hentet fra "Turen går til...")

• Det er et af de få lande, hvor kvindernes levealder (60,80 år) er lavest dvs. mændene laver ikke en ****ing skid - TABERE!!!
• Analfabeter; 65% kvinder og 37% Mænd WOOOW!
• Heldigvis har kvinder valgret og kan stille op til valg :-)
• De har stigende indflydelse i politik - GO KVINDER!!
• Nogle folkegrupper har udlejer deres døtre til de rige, hvor de arbejder ekstremt hårdt og udnyttes seksuelt...og vi taler om piger ned til 6-7 år (KLAMT!!!)
• Der er arrangerede ægteskaber..ØV, vi vil have ægte kærlighed!!<3
• Piger kidnappes til bordeller i Indien og arabiske lande - synes virkelig det er forfærdeligt!!!
• Kvinder tager det største slæb både tøjvask, børnepasning, markarbejde og madlavning - MÆND ER NOGLE DOVNE SKIDERIKKER...og alligevel kan vi ikke undvære dem! 
• I underskolen er kun 30% piger og 60% drenge, pigerne skal hjælpe derhjemme.
• Næsten kun drenge fortsætter sin uddannelse - WHY?? Kvinder er jo klogere!

Det her er nogle af de facts, der har gjort, at vi gerne vil undersøge mere om kvinder i Nepal. Spændende... Vi er faktisk så heldige, at vi er i kontakt med 2 nepalesiske kvinder, som vi sandsynligvis skal have nogle interviews med dernede. Udover det, skal vi også besøge et center for enker og ud på gaden, for at snakke med en masse vidunderlige kvinder. Det bliver helt sikkert ét af højdepunkterne på vores tur.

Man kan da slet slet ikke høre at vi kvinder, nej nej..

Pakket og parat (næsten)

Så er taskerne endelig pakket, Idoformkuren begyndt og vandrestøvlerne pudset og poleret. I løbet af de næste to dage tager vi afsted til Nepal! Vi glæder os total-mega-vildt-overdrevet meget til at sætte kursen mod Nepals storslåede bjerge.
Rejsefeberen er begyndt at sprede sig rundt omkring på skolen, og alle lider af søvnbesvær, sommerfugle i maven og ikke mindst stress!! (Hvilket vi selvfølgelig ikke har, NOT!)
I dag til Nepal-forberedelse fandt vi så ud af, at vores håndbagage kun må veje "små" 6 kg, hvilket så ikke gælder for Emilie -.-' Hun er træls... hæhæ...LOL!

Ny blogger!

Nu er gjort!! Endelig har vi fået lavet vores blog, og her kommer vores allerførste indlæg!!! (så bær over med os..) : D

Vi er tre piger fra Ranum efterskole, som skal til Nepal her i Januar. Vi har valgt at tage til Nepal, fordi vi gerne vil prøve vores grænser af og opleve den tredje verden. Vi har alle tre vidt forskellige personligheder men en fælles interesse for kultur. Når vi kommer derned, skal vi lave et projekt i Kathmandu. Vi vil bl.a. undersøge om kvindernes rettigheder og historie er forskellig fra vores. Vi har cirka 2 dage til at finde ud af disse ting. Vi glæder os utroligt meget til at komme afsted og vi er sikre på at det bliver en "once-in-a-life-time" oplevelse :)